Analytics spamguide

Er du ramt af spam i dine Google Analytics data? Her kan du finde en guide til identifikation af spamkilder, og hvordan du vha. Analytics filtre kan komme en del af denne spam til livs.

Identificer spam:

Før du følger vores punkter for opsætning af filtre, skal du identificere de spamhenvisningskilder, som fremgår af dine Analytics data:

  • Log ind på www.google.com/analytics og gå til Rapportering i top menuen
  • Naviger til Anskaffelse i venstre menuen
  • Udvid Al trafik og vælg Kanaler
  • Vælg Kilde/Medium som din primære dimension

Her kan du se en oversigt over kilder (Henvisningssider), som har sendt trafik til dit site. Her kan du identificere spamkilder som bl.a. floating-share-buttons.com, buttons-for-websites.com og mange andre.

Hvor mange spamhenvisningskilder, der fremgår af denne liste, afhænger selvfølgelig helt og aldeles af, hvor hårdt dit website er ramt af spam.

Se vores komplette oversigt over kendte spam kilder her

Opsætning af spam filter:

Når du har identificeret dine spamhenvisningskilder, er det tid til at komme disse til livs vha. filtre.

Er du i tvivl om, hvilke kilder der er spam, har vi samlet nogle af de mest hyppige spamkilder, som du kan anvende, mens du følger vores guide:

offer|free\-|share\- |cheap|semalt|hulfington|buttons| darodar

  1. Gå til Administrator i top menuen
  2. Gå til Filtre under visningsmenuen i højre side
  3. Klik på + NYT FILTER

Opret et nyt filter med de viste indstillinger. Under Filtreringsmønster kan du indsætte dine egne kilder eller anvende vores gratis eksempel.

Før du trykker gem, kan du under Filterverifikation tjekke filterets effekt på dine data. Her kan du se en oversigt over det antal sessioner, sidevisninger og skærmbilledvisninger, der findes i dine data, før og efter du gemmer og anvender det opsatte filter.

Læs evt. mere om Google Analytics filtre på deres support side

Læs mere om Analytics spam her

Er du i tvivl? Kontakt os og få hjælp til din Analytics opsætning

JA TAK, jeg vil gerne høre mere

Relaterede nyheder